Getting on my feet

What happened to me struck me completely off my feet, and I lost all will to live (although I didn’t lose the will to be alive). It was the deepest sadness and despair I have ever felt, but luckily it didn’t last very long. Things are better now. They are not perfect, but they will be – in time. One thing is for certain though – it will never be as it was. However I reckon that is a good thing, and this day I feel living enough to write again. And I will.

4 reaktioner på ”Getting on my feet

  1. Kære Peter
    Godt at høre at du er på den rigtige side igen, og føler at det går fremad.
    Selv om jeg aldrig har mødt dig rørte det mig meget at læse dit tidligere indlæg, og jeg var meget bekymret for dig!

    Håber at livsgnisten finder vej!

    Mange hilsner og tanker Louise

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut / Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut / Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut / Ändra )

Google+ photo

Du kommenterar med ditt Google+-konto. Logga ut / Ändra )

Ansluter till %s